Hvorfor To på flugt er en fantastisk film

Rapunzel, lad dit hår falde ned. Det er altså bare en mega god, hvis ikke den bedste disney film jeg har set. Lige siden jeg var helt lille har jeg altid godt kunne lide den. Jeg kan huske at da den blev fjernet fra Netflix, blev jeg helt knust. Nu har vi så fået Disney +, så nu kan jeg endelig se den igen. Jeg elskede To på flugt så meget, at til fastelavn var jeg klædt ud som Rapunzel, og jeg rockede det kostume. Hvis jeg stadig kunne passe kjolen havde jeg gjort det igen. Men i tænker sikkert hvorfor kan hun lide denne film så meget. Nu skal i bare hører. Der er mere end en grund til at jeg elsker denne film, så sæt jer ned med nogle popcorn, og lad os så komme igang.

Første grund er er kærligheden. I mange andre disney prinsesse-film er det altid kærlighed ved første blik. Og selvom det er smukt og sådan noget, så er det da lidt kedeligt at man altid kan regne ud hvad der sker. Så her er Eugene og Rapunzel kun sammen fordi at Rapunzel vil hen og se de lysende lanterner. Længere og længere ind i historien begynder kærligheden langsomt at snige sig ind, f.eks når de sidder ude ved båden og kigger op mod lanternerne sammen. Der får jeg altid sommerfugle i maven. Det er en af mine yndlings scener i hele filmen. Og når de så er i tårnet og Eugene ligger døende. Og når han så siger "You were my new dream" sidder man der med tårerne trillende ned af kinderne, og tænker nu er det forbi. Men så redder Rapunzels tårer ham. Jeg har aldrig været så glad da han ikke døde, jeg havde bare lyst til at danse og skrige af glæde.

Anden grund er humoren og forholdene. Forholdet mellem Rapunzel og hendes kamæleon Pascal, er noget af det sødeste. De passer så godt på hinanden og er der altid hvis den anden har brug for hjælp. Noget er det sjoveste er når Rapunzel pander Eugene så hårdt i hoved, så han falder om. Det lyder lidt voldsomt, men det er simpelthen så sjovt. Jeg har også bare fundet ud af efter at have set filmen, at en pande faktisk er et meget godt våben. I kan se i videoen nedenunder nogle at de bedste scener med panden, og forhåbentlig få et godt grin. Det er også sjovt når kamæleonen stikker tungen ind i Eugenes ører så han vågner op. Prøv at tænk hvor ulækkert det er at få en lang tunge stikket ind i øret, jeg får helt kuldegysninger af at tænke på det.

Tredje grund er musikken. Jeg synger med på alle sangene. De er simpelthen så gode. Når man hører dem har man bare lyst til at synge med. Jeg tror at min yndlings sang er den der hedder "When will my life begin reprise". Det er den hvor Rapunzel endelig springer ud af tårnet og kommer ned på jorden, og mærker græsset for første gang. Jeg elsker den sang, jeg bliver i så godt humør når jeg hører den. Selv i dag hører jeg stadigvæk sangene, fordi jeg elsker at hører dem så meget. Tag lige en pause fra at læse og hop ned og skriv hvad din yndlings-sang er. Jeg vil elske at høre om vi har de samme yndlingssange.

Okay, jeg er ved at få ondt i fingrene af at skrive nu, så lad os tage den sidste grund. Gothel. Jeg synes helt klart at Gothel er en rigtig god skurk. Hvis man ikke vidste at hun havde bortført Rapunzel, ville man aldrig have gættet at hun var ond, det havde jeg i hvert fald ikke. Jeg elsker måden at hun venter med at udfører sin plan. Man skulle jo tro at hun bare ville tvinge Rapunzel tilbage så snart hun fandt hende. Men nej, det gjorde hun ikke. Hun ventede og lagde en plan så det lignede at hun havde ret i at menneskene ville have hendes hår. Det er sådan en udspekuleret plan, og jeg elsker det. Hvis jeg var skurk tror jeg ikke at jeg selv ville kunne finde på sådan en god plan. Hun bruger ikke på samme måde vold, men mere manipulation. Man skulle tro at da Eugene flygter fra Corona (lidt ironisk at kongeriget hedder Corona) og kommer hen til tårnet. Hvor man ser Rapunzels hår blive kastet ud af tårnet, at alt er godt. Da han så kommer ind i tårnet bliver han stukket ned. Wow, man bliver overrasket. Jeg får altid et halvt chok når hun stikker kniven ind i ham. Jeg synes det er et meget godt overraskende element, for det er ikke noget man ville have forudset.

Lige nu kan man også relatere meget til filmen. Rapunzel var lukket inde i et tårnet og hun drømte om at komme ud. Man kan sige at det minder meget om vores nuværende situation. Vi sidder alle sammen hjemme og kukkelure. Jeg kan i hvert fald sige at jeg er blevet meget træt af at være hjemme og aldrig komme ud. Så følelsen af at være indelukket i lang tid er noget vi allesammen kan relatere til, nu hvor vi alle sider i karantæne. 

En anden ting man kan relatere til er følelsen af at blive forrådt. Rapunzel troede at Gothel (hende som bortførte Rapunzel) elskede hende og beskyttede hende ved ikke at lade hende gå ned fra tårnet. Men sådan var det ikke. Da Rapunzel så fandt ud af at hun egentlig kun holdte af hende og ikke måtte gå ned fra tårnet, var fordi at hun ville have hendes hår for sig selv, følte hun sig forrådt. Hun skulle jo egentlig have gemt sig fra Gothel. Jeg ved at mange sikkert har prøvet det med at blive forrådt eller såret af nogen man troede holdte af en. Jeg kan nogle gange også føle mig såret eller forrådt af nogen jeg holder af. 

Så alt i alt elsker jeg filmen, og jeg håber også at i fik noget ud af læse det. Jeg håber måske at jeg fik vendt nogle brikker op og ned, så i bedre kan lide filmen nu, end i kunne før. Skriv gerne hvad i bedst kunne lide ved filmen.